Med udgivelsen af “Dengang jeg var superskurk” lige rundt om hjørnet er det blevet tid til at introducere bogens karakterer. Over de sidste par år har jeg brugt timevis i deres selskab, og jeg glæder mig, til de kommer ud i verden. Det sjove med fiktive karakterer er, at de jo slet ikke føles som nogen, “man bare finder på” – jeg kan jo ikke bestemme, hvordan de er, de er der ligesom bare. Så tager det sommetider noget tid at lære dem rigtigt at kende, så man kan fortælle deres historie. Her er der en lille introduktion til hver af de primære karakterer i bogen.

Noah er bogens hovedkarakter og fortæller. Han er den yngste af tre brødre fra en familie af superhelte. Hans far og brødre er superhelte, mens Noah er… ret almindelig (næsten kedelig, hvis du spørger hans brødre). Han hader synet af blod, synes vold er tåbeligt og er i det hele taget ikke ret imponeret af sin families foretagende. Til gengæld er han god til fysik, og han elsker teknologi og computere og små dimser. Han er lidt af en opfinder, men det har tilsyneladende ikke den store værdi ifølge hans familie. Hele historien er fortalt fra hans synspunkt og med hans knastørre humor og sarkastiske bemærkninger.

Amina er Noahs kusine, og hun er muligvis en af mine yndlingskarakterer. Hun er både superegoist og har hang til vold – ikke ligefrem heltemateriale. Hun er flabet, provokerende, ligeglad med regler og rent ud sagt en kende belastende. Hun er en spændende karakter, der formår at skabe en masse kaos hele bogen igennem, og hun presser ofte Noahs grænser. Hun deler Noahs skepsis overfor hele superhelteshowet i familien, men det er vist også det eneste positive, han har at sige om hende.

Noahs brødre, Thomas og David, er superhelte. Dybt suk. Der ingen grænser for deres mod, selvopofrelse, godhjertethed, talent og nå ja, deres ego. De har taget deres superheltearv på sig og bærer den med fremskudt bryst. De lader aldrig Noah glemme, at han efter deres mening er komplet uduelig til stort set hvad som helst. Noah undslår sig til gengæld aldrig en mulighed for at udpege, hvor idiotiske de er, når de tror, de skal redde hele verden.

Så er der Karolina. Hun har langt hår og smilehuller, er sød og betænksom. Hun er med i en fysikgruppe på skolen, som Noah også i et svagt øjeblik har meldt sig til – måske primært på grund af hende. Desværre er hun kærester med David, hvilket Noah slet ikke forstår, for hun er både klog og et ægte computergeni. David har tydeligvis udset sig hende som sin skønjomfru i nød – men gider hun virkelig det?

Den sidste karakter, der er værd at nævne, er Paul. En gammel mand, der praktisk talt bor i den kælder, hvor han laver familiens helteudstyr. Han er en kende sær, men dygtig til sit arbejde og helt igennem en venlig sjæl. Han er den eneste, der åbenlyst tror på Noah, som ofte besøger ham i værkstedet.

Derudover er der en masse andre karakterer, som man møder gennem bogen; faderen, moderen, onklen, Nina, Salvadore, Skaldepande…. men dem vil jeg lade være for nu. Mange af karakterne i bogen er ved første øjekast utroligt karikerede og eksemplariske arketyper, men der er også i dem alle et ekstra lag af personlighed, som jeg har forsøgt at skrive frem gennem historien. Jeg håber, I vil tage godt imod dem alle sammen.

// Christine

Bogen “Dengang jeg var superskurk” udkommer d. 25. april på forlaget Carlsen og kan findes her.